Paradentose

Paradentose

Professionel behandling af paradentose

Paradentose er en betændelsestilstand i munden som forårsager løse tænder og behandles paradentosen ikke, vil tænderne med tiden falde ud. Paradentose er en af de hyppigste folkesygdomme og kan ramme os alle, men med den rette forebyggelse kan det undgås.

Det bedste du kan gøre for at forebygge paradentose er at holde din mundhygiejne på et højt niveau, samt undgå at bruge tobak. En god hygiejne fjerner den plak på tænderne, der i første omgang kan forårsage betændelse i tandkødet og senere udvikle sig til paradentose. Vi anbefale at du holder dine tænder rene med tandtråd og får foretaget regelmæssige tandeftersyn, for at sikre at der ikke er betændelse og/eller paradentose under opsejling.

Behandling af paradentose afhænger af tilstanden og kan strække sig fra mindre behandlinger til kirurgiske indgreb. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt at rense tandkødet og tandrødderne grundigt, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at operere i tandkødet for at foretage den påkrævede rensning.

Hos Damhus Tandlægerne ligger vi, i samarbejde med dig, en behandlingsplan for at afhjælpe din paradentose.